Hej venner,
Jeg var i går aftes i biografen med et hold venner for at se den nye Star Wars film – The Force Awakens (Episode VII). Og wow – det er alt jeg kan sige.

Da jeg var mindre havde jeg set de seks første, startende med Episode 4, 5 og 6, hvorefter jeg gik over til de sidstnye 1, 2 og 3, så selvom det var et stykke tid siden jeg sidst havde fået genopfrisket eventyret om både Anakin og Padmé, Darth Vader, Princess Leia og Han Solo, var den nye film egentligt ikke så vanskelig at følge med i. Dette skyldtes blandt andet, at der er nye karakterer med og nye skuespillere.
Dog er det en god idé at have styr på det mest basale, hvis man som ny Star Wars seer vil ind og se filmen der nu kører i biografen.

I filmen bliver vi genforenet med gamle kendinger såsom Harrison Ford (Han Solo), Carrie Fisher (Princess Leia) og Mark Hamill (Luke Skywalker), hvorved vi også bliver præsenteret for nye ansigter i form af Daisy Ridley (Den unge og modige pige, Rey), John Boyega (En hjælper og modstandskæmper, Finn) og til sidst bliver vi præsenteret for Adam Driver (I Episode VII spiller han Kylo Ren – søn af Han Solo og Leia Organa. Han har tilsluttet sig til mørke side, og vil gå i fodsporene af sin bedstefar, Anakin Skywalker)

Siden der er gået en del år siden Episode III udkom, er effekterne i denne film blevet meget bedre. Computeranimationerne af diverse ting sidder lige i øjet, og til trods for, at filmen varer over to timer, er den det hele værd. Der sker så meget at man på ingen måde ender med at kede sig.

Selv så jeg den i 3D, og hvis I overvejer at tage ind og se den, vil jeg klart anbefale jer at se den i 3D. Det giver en mere “levende” fornemmelse, og på den måde får man også levet sig helt ind i fortællingen.

Uden at afsløre hele handlingen for jer, kan jeg dog godt indrømme at der i den nye Star Wars film er budt op til endnu flere kampe med Lyssværd, flere underlige skikkelser, og et glædeligt gensyn med dejlige R2-D2. Så spænd Jedi-kappen en ekstra gang, og sørg for at have dit blå, grønne eller røde lyssværd med. Tjek eventuelt også traileren ud til filmen herunder:

Link til traileren til The Force Awakens

Godt nytår og glædelig bagjul til jer alle! 😉

Jeg glemte helt at få oprettet dette indlæg efter at have været i biografen i fredags med et hold venner fra min klasse. Biografturen blev ret spontan, og det blev derfor de tre drenge der var med, som fik lov til at bestemme over os fire piger.

Filmen stod derfor på ‘Fast and Furious 7’.

I starten var os piger nok lidt skeptiske for den, netop fordi vi hverken havde set nogle af de seks forrige film, og så også fordi actionfilm måske ikke lige et vores kop the.

Dog må jeg indrømme at jeg hvert fald blev overrasket.

Handlingen i sig selv var så gennemført, og der var spænding til langt ud på fingerspidserne. Flere gange sad man fremme i sædet, og håbede på at hovedpersonerne ikke ville dø i et af de farlige stunts de havde gang i.

I medierne havde der tidligere været noget oppe med at en af skuespillerne, Paul Walker, var gået bort i et biluheld i USA, og derfor måtte de til at indspille nogle andre scener, hvor hans bror måtte være stand-in. Holdet bag filmen havde gjort et prægtigt job, og formåede virkeligt at få det hele til at klinge sammen.

Specielt slutningen, som de havde bygget op som en tribute til Paul, var meget rørende. De fik hans eventyr i filmen til at starte på præcist samme måde, som det siges at have været startet i første film.

Alt i alt kan filmen med klarhed anbefales – også til piger, og også selvom man ikke måske lige har set de første film i serien. 🙂

Dagen i går var en dag mig og syv af mine veninder havde ventet længe på. Vi havde fået billetter til forpremieren Insurgent, der jo er Divergent efterfølgeren.

Selv havde jeg tilbage i april/maj måned sidste år læst bogen, da jeg købte den i USA, og havde efter at have set Divergent utallige gange, glædet mig super meget til denne dag.

De andre piger glædede sig mindst lige så meget, så det var med høje forventninger vi satte os ned i biografstolene i Herning, med samlet 15 liter popcorn og 3 liter sodavand, 4 liter vand samt et par poser slik. Vi var altså klar til en brag af en film.

Normalt mener folk ikke at efterfølgeren vil kunne leve op til de forventninger der vil være til den – specielt ikke hvis etteren i serien har været en stor success præcist som Divergent havde, da den udkom sidste år i marts.
Dog måtte jeg indrømme at vi alle blev “blown away” af Insurgent filmen.

Shaileene og Theo gjorde et prægtigt job i rollerne som Tris og Four, og Kate Winslet trumfede endnu en gang igennem som den onde Jeanine, der kun har for hovedet at udslette og dræbe Divergent. Vi blev præsenteret for nogle nye personer i aspekt af Uriah, Marlene og Johanna. Marlenes rolle blev kun til et kort visit, da hun, som en af de mange i filmen, ender med at måtte lade livet til trods for at få Tris til at overgive sig.

En enkelt romantisk scene blev det også til mellem Tris og Four, og som den store tilhænger jeg er af deres forhold, så var det rart endeligt at se noget rigtigt kærlighed mellem dem.

Scenerne i filmen var bygget ufatteligt godt op, og omgivelserne af Chicago, som jo er byen filmen foregår i, er perfekt animeret og designet, præcist som der står skrevet i bogen. Derudover bliver vi også præsenteret for Amity, der er en af de fem factions. En faction vi ikke så så meget til i etteren, og som nu fik sit “gennembrud.” Skuespillerne formår som sagt også at leve op til forventningerne, og vi får endda set Caleb (spillet af Ansel Elgort) fra en anden side, da hans karakter trodser sit sidste familiemedlem, og går bag Tris’ ryg.

Fortællingen slutter med en åben slutning, hvor der bliver lagt perfekt op til at Allegiant – Part 1 kan fortsætte.

Alt i alt var filmen fantastisk, og jeg tog mig selv i at kigge på mine veninder flere gange, når nogle spændende ting skete, hvorpå jeg kunne se hvordan de alle holdt vejret i håb om at det bedste ville hænde vores yndlings personer.

I sådanne tilfælde er det sjovt at have læst bogen, så man ved hvad der kommer til at ske, og så man kan fokusere på hvordan de reagerer til visse ting.

Nedtællingen til Allegiant næste år er allerede startet, så marts næste år må gerne komme meget hurtigt! 🙂

I går aftes var et par veninder og jeg taget i biografen i Herning, hvor den stod på Disney’s nye film; Cinderella. Helt fra da jeg var helt lille har jeg elsket eventyret om Cinderella (På dansk; Askepot) og at den nu var blevet filmatiseret med rigtige personer, var noget der gjorde mig super spændt

Det tog lidt overtalelse før mine veninder gad med, men turen endte i sig selv med at blive super hyggeligt. Blandt andet fordi vi næsten endte med at spise halvdelen af popcornene inden vi overhovedet var kommet ind i salen hvor filmen skulle vises.

Som en ektra bonus, blev Frozen kortfilmen ‘Frozen Fever’ inden selve spillefilmen startede, og som det lille legebarn jeg er, er jeg HELT væk i Frozen. At der så blev lavet en kortfilm som KUN kunne ses i sammenhæng med Cinderella, syntes jeg var genialt.
Den måde de igen formåede at vække liv i Elsa, Anna, Kristoff, Svend og Olaf var fantastisk. Det er nok den bedste kortfilm jeg til dato har set.

Selve filmen om Cinderella endte skam heller ikke med at skuffe. Tværtimod. Alle detaljerne var på plads, lydeffekterne var i top, og kjolerne – specielt den hun bar til det store bal på slottet var perfekt – WOW siger jeg bare. Den var så smuk, og hun bar den perfekt. Skuespillerne var også nøje udvalgte, og de gjorde alle et prægtigt job.

Filmen skuffede hvert fald ikke, og den levede op til alle de forventninger og forhåbninger jeg havde, og endte også med at vække det gamle eventyr til livs igen.

I morgen står det på endnu en biograftur med pigerne fra min klasse, hvor vi skal til forpremiere på ‘Insurgent’. En film jeg glæder mig ufatteligt meget til at se, specielt efter at have læst bogen sidste år.

Hej venner,

I går var det Valentines Dag, og selvfølgelig skulle det fejres. Dagen blev fejret på bedste manér med fem af mine dejlige veninder.

Ved en tre-tiden tog vi toget til Herning, hvor vi gik rundt i gågaden og hyggede os lidt, indtil vi senere tog på Karma. Her fejrede vi denne “specielle” dag med lækker mad og lækkert selskab. Alt ledte det dog op til det event vi alle havde ventet længe på.

Nemlig at vi skulle i biografen og se ‘Fifty Shades of Grey.’

Filmen har gennem den seneste uge fået ufatteligt meget omtale i medierne (både god og dårlig omtale), og efter at størstedelen af os havde læst bøgerne, skulle vi selvfølgelig også ind og se den længe ventede film. Forventningerne var høje hos os alle seks, så vi sad alle helt fremme i sæderne da filmen startede og Christian Grey for første gang blev vidst på det store lærred.

Som filmen udformede sig og som Anastasia og Christians forhold udviklede sig, måtte jeg dog indrømme, at jeg blev mere fanget af sangene der kørte i baggrunden, omgivelserne i filmen samt udtrykkene hos skuespillerne, end jeg gjorde af hele filmen i helhed. Selve handlingen fangede mig slet ikke på det punkt jeg havde håbet. Når det skal frem, syntes jeg heller ikke der var puttet så meget handling ind i de to timer den tog, og at der blev taget MEGET udgangspunkt i bogen.

Men når alt kommer til alt, er bog 1 nok også den, ud af de tre i trilogien, der har mindst handling og foregår over kortest tid. Forventningerne til de to kommende film er dog højere end nogensinde før nu. Specielt grundet den slutning filmen havde.

Skuespillerne gjorde dog et prægtigt job, og kemien mellem dem fik de fremstillet på en positiv måde, på lige fod med, at de også formåede at få noget humor med ind i plottet.

Jeg tror dog jeg må i gang med at læserne bøgerne endnu en gang, så jeg kan være mentalt klar til både toeren og treeren når de bliver filmatiseret.

Fortsat god ‘sidste-ferie-dag’ 🙂