En tur i biografen – Star Wars: The Force Awakens

star-wars-the-force-awakens-banner

Hej venner,
Jeg var i går aftes i biografen med et hold venner for at se den nye Star Wars film – The Force Awakens (Episode VII). Og wow – det er alt jeg kan sige.

Da jeg var mindre havde jeg set de seks første, startende med Episode 4, 5 og 6, hvorefter jeg gik over til de sidstnye 1, 2 og 3, så selvom det var et stykke tid siden jeg sidst havde fået genopfrisket eventyret om både Anakin og Padmé, Darth Vader, Princess Leia og Han Solo, var den nye film egentligt ikke så vanskelig at følge med i. Dette skyldtes blandt andet, at der er nye karakterer med og nye skuespillere.
Dog er det en god idé at have styr på det mest basale, hvis man som ny Star Wars seer vil ind og se filmen der nu kører i biografen.

I filmen bliver vi genforenet med gamle kendinger såsom Harrison Ford (Han Solo), Carrie Fisher (Princess Leia) og Mark Hamill (Luke Skywalker), hvorved vi også bliver præsenteret for nye ansigter i form af Daisy Ridley (Den unge og modige pige, Rey), John Boyega (En hjælper og modstandskæmper, Finn) og til sidst bliver vi præsenteret for Adam Driver (I Episode VII spiller han Kylo Ren – søn af Han Solo og Leia Organa. Han har tilsluttet sig til mørke side, og vil gå i fodsporene af sin bedstefar, Anakin Skywalker)

Siden der er gået en del år siden Episode III udkom, er effekterne i denne film blevet meget bedre. Computeranimationerne af diverse ting sidder lige i øjet, og til trods for, at filmen varer over to timer, er den det hele værd. Der sker så meget at man på ingen måde ender med at kede sig.

Selv så jeg den i 3D, og hvis I overvejer at tage ind og se den, vil jeg klart anbefale jer at se den i 3D. Det giver en mere “levende” fornemmelse, og på den måde får man også levet sig helt ind i fortællingen.

Uden at afsløre hele handlingen for jer, kan jeg dog godt indrømme at der i den nye Star Wars film er budt op til endnu flere kampe med Lyssværd, flere underlige skikkelser, og et glædeligt gensyn med dejlige R2-D2. Så spænd Jedi-kappen en ekstra gang, og sørg for at have dit blå, grønne eller røde lyssværd med. Tjek eventuelt også traileren ud til filmen herunder:

Link til traileren til The Force Awakens

Godt nytår og glædelig bagjul til jer alle! 😉

pizap.com14218526802411

tfa_poster_wide_header-1536x864-959818851016

Destination: Kreta

Påskeferien er over os, og efter at vi har overlevet et overraskende snevejr i går, og nu er gået April måned i møde, er det vel også velfortjent med en ferie.

Derfor er mine kufferter blevet pakket, sommertøjet er fundet frem, og flybilletterne er printet.

image1

Turen går nemlig til ferieøen Kreta, sammen med fem af mine gode veninder fra min klasse. Ugen vi vil have dernede, fra den 1.-8. april vil stå på ren hygge og afslapning ved poolen (hvis ellers vejret er til det), og hvis jeg er heldig, kan jeg få dem overtalt til at tage med mig på oplevelsestur rundt på øen. Om det kommer til at lykkedes må tiden så vise an.

Men i så fald – god påskeferie til jer alle, og glæd jer til at se billeder fra hotellet dernede! Det rygtes at det er super flotttt! 🙂

pizap.com14218526802411

En tur i biografen – Insurgent

Insurgent-BannerDagen i går var en dag mig og syv af mine veninder havde ventet længe på. Vi havde fået billetter til forpremieren Insurgent, der jo er Divergent efterfølgeren.

Selv havde jeg tilbage i april/maj måned sidste år læst bogen, da jeg købte den i USA, og havde efter at have set Divergent utallige gange, glædet mig super meget til denne dag.

De andre piger glædede sig mindst lige så meget, så det var med høje forventninger vi satte os ned i biografstolene i Herning, med samlet 15 liter popcorn og 3 liter sodavand, 4 liter vand samt et par poser slik. Vi var altså klar til en brag af en film.

Normalt mener folk ikke at efterfølgeren vil kunne leve op til de forventninger der vil være til den – specielt ikke hvis etteren i serien har været en stor success præcist som Divergent havde, da den udkom sidste år i marts.
Dog måtte jeg indrømme at vi alle blev “blown away” af Insurgent filmen.

Shaileene og Theo gjorde et prægtigt job i rollerne som Tris og Four, og Kate Winslet trumfede endnu en gang igennem som den onde Jeanine, der kun har for hovedet at udslette og dræbe Divergent. Vi blev præsenteret for nogle nye personer i aspekt af Uriah, Marlene og Johanna. Marlenes rolle blev kun til et kort visit, da hun, som en af de mange i filmen, ender med at måtte lade livet til trods for at få Tris til at overgive sig.

i_d008_02893_r

En enkelt romantisk scene blev det også til mellem Tris og Four, og som den store tilhænger jeg er af deres forhold, så var det rart endeligt at se noget rigtigt kærlighed mellem dem.

Scenerne i filmen var bygget ufatteligt godt op, og omgivelserne af Chicago, som jo er byen filmen foregår i, er perfekt animeret og designet, præcist som der står skrevet i bogen. Derudover bliver vi også præsenteret for Amity, der er en af de fem factions. En faction vi ikke så så meget til i etteren, og som nu fik sit “gennembrud.” Skuespillerne formår som sagt også at leve op til forventningerne, og vi får endda set Caleb (spillet af Ansel Elgort) fra en anden side, da hans karakter trodser sit sidste familiemedlem, og går bag Tris’ ryg.

Fortællingen slutter med en åben slutning, hvor der bliver lagt perfekt op til at Allegiant – Part 1 kan fortsætte.

Alt i alt var filmen fantastisk, og jeg tog mig selv i at kigge på mine veninder flere gange, når nogle spændende ting skete, hvorpå jeg kunne se hvordan de alle holdt vejret i håb om at det bedste ville hænde vores yndlings personer.

I sådanne tilfælde er det sjovt at have læst bogen, så man ved hvad der kommer til at ske, og så man kan fokusere på hvordan de reagerer til visse ting.

Nedtællingen til Allegiant næste år er allerede startet, så marts næste år må gerne komme meget hurtigt! 🙂

pizap.com14218526802411

insurgent_trailer_still