Las Palmas, Gran Canaria

Turen gik i går endeligt til ferieøen Gran Canaria med min veninde. I går eftermiddag fløj vi fra Kastrup lufthavn og landede i Las Palmas ved en halv ti tiden. Selve flyturen var ufattelig lang og bedre blevet ikke da en dreng bag os brækkede sig ned over sig selv, så flyet kom til at lugte. Men vi kom frem i god behold og uden at lugte helt så forfærdeligt.

Da vi nåede ud af flyet skulle vi finde frem til en bus som kunne køre os hen til vores hotel. Vi fandt da også frem til et par busser men siden vi ikke kunne kommunikere med buschaufføren grundet hans mangel af de engelske sprogengenskaber, vidste vi ikke hvilken en vi skulle tage. Efter lidt tids søgen fandt vi heldigvis den rigtige bus, og kom afsted.

Senere på aftenen nåede vi endeligt frem til hotellet – begge helt smadret og ufatteligt trætte. Hotellet var et fem stjernet hotel vi havde booket tilbage i august måned, og taget ud fra billederne på nettet, virkede det til at være flot. Synet der mødte os var dog langt bedre end de billeder vi havde set, for hold op det var flot!

Billedet af hotellet er taget i morges ved en titiden, efter at dagen startede ud med at telefonen på værelset omkring kl. 7:30 og vækkede os. Derefter stod vi op og spiste os mætte i verdens største morgenmadsbuffet på hotellet. Turen gik så til et shoppingcenter et par kilometer væk, hvor første butik vi så, tilfældigvis er vores begges yndlings – Primark. Penge blev der også fyret af derinde, hvorefter jeg ENDELIGT fik købt min selfiestick. Problemet ved den var bare at den skulle lades op ved hjælp af en computer, og siden hverken Line eller jeg har andet end iPad og iPhones med hernede, kan den ikke tages i brug før vi igen er i Danmark.

Efter at have handlet lidt ind i centret (vi var på jagt efter sandwiches til i morgen, men fandt aldrig nogen) gik vi lidt på opdagelse i området omkring shoppingcenteret, og endte nede ved vandet. Da regnen begyndte at tage til vendte vi igen snuden hjem mod hotellet. Det sjove ved det hotel vi bor på er, at de andre beboere nok er mindst dobbelt så gamle som os, hvis ikke ældre, og kigger altid underligt på os når vi kommer, som tror de ikke at to unge piger har råd til at bo på et så fancy hotel. En af medarbejderne ligefrem åbnede vores dør i går, spurgte om han skulle bære vores kufferter og åbnede elevatoren for os.

Det må være sådan det føles at leve livet i luksus 24/7.

Det var alt fra dag to på Gran Canaria. Over and out